fredag den 28. oktober 2011

En kujon blandt egne rækker

Det er en kendsgerning at det kun er de færreste, der kender til ergoterapi, men ganske opsigtsvækkende er det, når man som ergoterapeutstuderende finder ud af, at man ikke en gang selv har styr på sin ergoterapi - en ting er at udefrakommende ikke er opdateret, men en fra egne rækker, det holder ikke en meter...


Stimu-hva'-for-noget? Det var sådan jeg tænke første gang jeg hørte ordet: "Stimulastik"... Stimulation og gymnastik i ét! Jeg er som ergo.stud. godt klar over at stimulering af sanserne er af stor betydning for mennesker, ikke mindst børn og spædbørn, og en del af det gerne skal ske igennem aktiviteter og leg. Ingen tvivl om at vi skal være med til at udvikle vores baby gennem stimulation og leg helt fra spæd - men at der ligefrem er udviklet et helt koncept til spædbørn AF ERGOTERAPEUTER, er da vist lige gået min næse forbi i de 2½ år jeg indtil videre har været igennem på uddannelsen!


Men så er det godt, at man netop selv står med et stk spædbarn på armen, når man gennem mødregruppen får kendskab til DVD'en med stimulastik, så man hjemme i stuen kan gå i gang med projekt "organiseret stimulation" :-)


Kan kun konstatere, at der er ALT for lidt børneergoterapi på uddannelsen. Kort og godt: Man skal være opsøgende for at udvide ens horisont!


Tag selv et kig forbi: http://www.stimulastik.com/

tirsdag den 25. oktober 2011

Den nemme vej er længere end man tror

Bedst som man tror, at man har fundet en nemmere vej til kødgryderne, finder man ud af, at man er gået forkert. Eller at man lige havde overvurderet telefonens evner. Karolines køkken har netop udviklet en gratis app til smartphones, så man hurtigt kan få ideer til aftensmaden og har indkøbsliste ved hånden. Super smart i en fart! Bare så møgirriterende, når man finder ud af, at den kræver mere plads end man har tilbage i hukommelsen, og det endnu ikke har afhjulpet problemstillingen at afinstallere diverse programmer. Men jeg har ikke givet op endnu, der findes jo større SD-kort end det sølle kort på 2 GB jeg er ejer af. Ja for et par år siden (læs: ca. 13 år siden) skulle man have troet, det var løgn, at jeg sad og sagde sådan nu - dengang skulle jeg jo slet aldrig eje en mobiltelefon, for hvad skulle man med sådan en? Og jeg skulle jo heller aldrig have en smartphone (læs: kun 2 år siden). Men man har et standpunkt til man tager et nyt. Og jeg er altså blevet klogere siden da. Og der er håb forude for min telefon og den nye app - lige indtil det viser sig, at det er den interne hukommelse, der ikke er stor nok. Så hedder det farvel X10 mini, goddag ny og dyr telefon - for det forlyder at min hverdag bliver nemmere med karoline: "Det er Karolines Køkkens opgave at give forbrugerne en løsning på spørgsmålet: "Hvad skal du spise i aften?"" . Ergo skal jeg ikke selv spekulere på det, hvis jeg får min app til at fungere. 


Og det gør jeg, for det kan jeg da bare ikke gå glip af...

fredag den 21. oktober 2011

Grib pennen og fyr løs

Så er det tid for dig at komme på banen!
Endelig har jeg fået installeret mig en kommentarboks her på siden, så DU nu også kan give dit besyv med, - når du synes det er tid til at få vendt verdenssituationen, har brug for at komme af med overskydende ord eller bare trænger til en sludder for en sladder...
Ikke altid har du måske en kommentar til mine indlæg, men alligevel tænker du: "heeey, jeg er her faktisk, kan du ikke se mig, jamen jeg er jo lige her!". 
Så nu har du muligheden for at stå frem - grib den!

torsdag den 20. oktober 2011

Nu med eksternt galleri

gallerilindholm.blogspot.com
Her finder du mange af mine malerier, som jeg har lavet gennem tiden. Små som store...
Du skal være velkommen til at kigge forbi - den er der for det samme!

onsdag den 19. oktober 2011

Bordpynt ala Lindholmfruen




Er i gang med mission "bordpynt til barnedåb". Klipper og klistrer - og tiden flyver, og synes selv de er blevet helt fine..Men ak ja, er langt fra færdig!