tirsdag den 25. oktober 2011

Den nemme vej er længere end man tror

Bedst som man tror, at man har fundet en nemmere vej til kødgryderne, finder man ud af, at man er gået forkert. Eller at man lige havde overvurderet telefonens evner. Karolines køkken har netop udviklet en gratis app til smartphones, så man hurtigt kan få ideer til aftensmaden og har indkøbsliste ved hånden. Super smart i en fart! Bare så møgirriterende, når man finder ud af, at den kræver mere plads end man har tilbage i hukommelsen, og det endnu ikke har afhjulpet problemstillingen at afinstallere diverse programmer. Men jeg har ikke givet op endnu, der findes jo større SD-kort end det sølle kort på 2 GB jeg er ejer af. Ja for et par år siden (læs: ca. 13 år siden) skulle man have troet, det var løgn, at jeg sad og sagde sådan nu - dengang skulle jeg jo slet aldrig eje en mobiltelefon, for hvad skulle man med sådan en? Og jeg skulle jo heller aldrig have en smartphone (læs: kun 2 år siden). Men man har et standpunkt til man tager et nyt. Og jeg er altså blevet klogere siden da. Og der er håb forude for min telefon og den nye app - lige indtil det viser sig, at det er den interne hukommelse, der ikke er stor nok. Så hedder det farvel X10 mini, goddag ny og dyr telefon - for det forlyder at min hverdag bliver nemmere med karoline: "Det er Karolines Køkkens opgave at give forbrugerne en løsning på spørgsmålet: "Hvad skal du spise i aften?"" . Ergo skal jeg ikke selv spekulere på det, hvis jeg får min app til at fungere. 


Og det gør jeg, for det kan jeg da bare ikke gå glip af...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar